TRX træning – hvor som helst og når som helst! 

TRX træning – hvor som helst og når som helst!

TRX stropperne er efterhånden ved at være noget, du finder i alle fitnesscentre. Og det er der en god grund til, for det er nemlig et super fedt redskab til at træne hele kroppen.
Men mange bruger dem fortsat ikke, da de ikke rigtig ved, hvordan de bruges og hvad man kan træne med dem. Og så er der nogle der tror, at det kun er for top trænede personer, fordi de har hørt, at TRX stroppen er udviklet af Navy Seals. 

TRX træning er for alle!

Det er helt korrekt at det er tidligere Navy Seals soldat Randy Hetrick der opfandt og udviklede TRX stroppen til det den er i dag, men TRX træning er for alle! Og alle kan træne trx uanset om man har form som Homer Simpson eller man er den største elite soldat. 
Selvfølgelig er der øvelser, som jeg, som certificeret TRX instruktør, ikke ville sætte hvem som helst til at lave. Men sådan er det jo med alle former for træning. Du skal kravle før du kan gå! Og det er netop et TRX motto – Earn Your Progression!

Hvad er TRX?

TRX træning er træning med egen kropsvægt, hvor du ved at ændre på kroppens vinkel eller fodstilling gør øvelserne enten lettere eller sværere.

Når folk tænker TRX, så er det typisk de sort/gule strpper, de har i tankerne. Men TRX er mere end blot de sort/gule stroppe. Det er fx også RIP traineren, som fortjener meget mere opmærksomhed end den egentlig får – men i dette indlæg bliver den også tilside sat for at holde fokus på TRX stropperne, som er det redskab mange faktisk godt kunne tænke sig at blive bedre til at bruge. 

TRX stropperne består af 2 nylon stroppe med et håndtag og fodbøjler i enden, som kan justeres i længden, for at give den bedst mulige bevægebane til de forskellige øvelser. 
Jeg har også høre omtalen “TRX elastikker”, men der er altså ikke skyggen af elastik i TRX. 


Hvorfor TRX træning?

Grunden til at jeg elsker TRX og træner TRX med stort set alle mine klienter er, at det er et fantastisk redskab til at arbejde med både styrke, mobilitet og balance på samme tid. 3 ting som vi har brug for at holde ved lige og styke gennem hele livet.

TRX træning er fokuseret på arbejdet med kroppens naturlige bevægemønstre – altså de bevægelser kroppen fra naturens side er skabt til at kunne lave.
Og det er også altid disse bevægemønstre, jeg tager udgangspunkt i, når jeg laver træningsprogram til mine TRX hold og når jeg laver hjemmetræningsprogrammer med TRX, uanset om det handler om ønsket styrke, mobilitet, balance eller genoptræning efter en skade. 

Hvis man træner med maskiner og håndvægte, hvor man ved hvilken vægt, man normalt kan løfte, har de fleste en tendens til at vælge den vægt, selv om kroppen nogle dage ikke lige er på toppen og faktisk ikke er i stand til at klare den belastning. Og det er ofte derfor skaderne opstår. 

Træning med TRX er som sagt træning med egen kropsvægt. Står du i en kropsvinkel, hvor du ikke kan trække dig selv op, finder du den vinkel der passer for at du kan udføre øvelsen.

Det perfekte redskab til hjemmetræning

Nogle mennesker har det bedst med at kunne træne hjemme i deres egen stue. Og her er TRX træning også den perfekte løsning. 
Skulle du træne med frivægte ville det kræve en masse forskellige vægte for at kunne træne hele kroppen, da der er meget stor forskel på, hvor meget vægt du har brug for til de forskellige muskelgrupper – og det kommer til at fylde en del. 

TRX stropperne fylder ikke ret meget og er også lige til at pakke ned i kufferten, hvis du gerne vil kunne træne på ferien. Og hører du til de løbeglade, er den også lige til at spænde om maven og have med på løbeturen, hvis du gerne vil supplere med lidt styrketræning i naturen. Så er det nemlig bare at finde et træ, en lygtepæl, et gyngestativ e.l. og så er du klar til træning!

TRX øvelser

Synes du også at TRX træning er fantastisk, men savner inspiration, så laver jeg også skræddersyede TRX træningsprogrammer, hvor jeg tager udgangspunkt i, hvad det helt præcis er, du ønsker at opnå med træningen. 

Er du mere til holdtræning og synes det kunne være fedt at træne på et lille hold, hvor jeg tilpasser træningen, så hele kroppen bliver trænet og øvelserne tilpasses til lige præcis dit niveau, uanset om du er nybegynder eller erfaren indenfor TRX træning, så klik på den flotte røde knap herunder for at læse meget mere om TRX træning hos Body for Life. 

I uge 43 starter årets sidste forløb, hvor du enten kan deltage på TRX #1 for begyndere med træning 1 gang om ugen, TRX #2 for (let)øvede med træning 1 gang om ugen eller TRX Bootcamp med træning 2 gange om ugen.


Klik her og læs mere om TRX træning hos Body for Life!