Udendørs træning

Trænger du til at få rørt kroppen ovenpå et langt corona-år?

Hos Body for Life træner vi udendørs i en privat lukket gård på Fjeldhammervej 15 i Rødovre, hvor vores træningslokaler også ligger. Vi træner på små hold med maks 8 deltagere og sørger naturligvis for at holde god afstand til hinanden og god hygiejne!

Videooptagelse fra nedlukningen i foråret 2020

Træning en eller to gange om ugen på et lille hold

Fordelen ved at være tilmeldt udendørs træning på et lille lukket hold er, at sandsynligheden for at du kommer af sted på en dag, hvor vejret måske ikke er det bedste, er væsentlig større, når du har din faste træningsgruppe, der venter på dig! Og uanset vejret, er humøret altid i top – for der findes jo ikke dårligt træningsvejr – kun dårlig påklædning! 😉

Praktisk om udendørs træning

Udendørs træning foregår i en privat lukket gård i Huset i Huset på Fjeldhammervej 15 i Rødovre, hvor Body for Life’s indendørs træningslokaler også ligger. Her kan vi træne uden forstyrrelser fra offentligheden.

Vi træner i al slags vejr, så det er en god idé at sørge for lag på lag på lag påklædning.

Forløbene frem til sommerferien varer 6 uger og der er maks 8 deltagere på hvert hold.

Så længe regeringen holder fast i nedlukningen af indendørs træning træner vi naturligvis udendørs, men så snart der gives grønt lys, flytter vi træningen indendørs igen.

Udendørs træninghold er alle bygget op som funktionel træning, hvor vi også træner med TRX. Men vi har desværre ikke mulighed for at opsætte et rent TRX hold udendørs, så derfor skal du være opmærksom på, når du tilmelder dig et hold, at tilmelder du dig et TRX hold, så er det altså funktionel træning (inkl. TRX) så længe vi træner udendørs – det er først, når vi må flytte indendørs, at vi kan gå all in på TRX.

Læs mere omkring TRX træning her

Det anbefales, at du medbringer din egen træningsmåtte eller lignende, da vi ikke deler træningsmåtter.

Prisen for at deltage i udendørs træning er for hold med træning 1 gang om ugen 1075 kr. og for hold med træning 2 gange om ugen 2150 kr.

Betalingen kan deles i 2 rater. Ønske om dette skrives blot i tilmeldingen.

På holdplanen vil du også kunne se holdet Vægttabs Bootcamp. Dette er et særligt forløb på 12 uger med en blanding af træning og coaching, og her er der altså visse kriterier, der SKAL være opfyldt for at man kan deltage.

Læs mere om Vægttabs Bootcamp her

De næste forløb starter i uge 16.

Sådan foregår udendørs træning

Træningen er bygget op på forskellige stationer, hvor vi træner med forskellige tidsintervaller, som giver dig rig mulighed for at få godt med sved på panden, selv på de lidt køligere dage.

Alle kan deltage uanset niveau og tidligere træningserfaring, da øvelserne nemt tilpasses den enkelte. Så sidder du og føler, at du er blevet slugt af Corona-sofaen det sidste år? Pyt med det – du er ikke alene!

Du kommer til at træne med den samme lille gruppe hver gang og bliver en del af en hyggelig, sammentømret gruppe, hvor vi hjælper hinanden med at holde motivationen i top!

Træningen foregår som indendørs Funktionel Bootcamp med vægte, kettlebells, elastikker, TRX og mange andre sjove træningsredskaber, der giver dig sved på panden.

Indgangen til Body for Life’s lokaler, hvor vi mødes første gang og herefter følges om i gården

Mulighed for tilkøb af kostvejledning

Rigtig mange oplever i øjeblikket, at have taget nogle frustrerende “kedsomheds Corona-kilo” på og føler ikke, at de kan styre sig selv i forhold til mad, snacks, alkohol m.m.

Helene er uddannet Sundheds-, Vægttabs- og Vanecoach og hjælper gerne med at skabe et afslappet forhold til kost og få dig tilbage i balance, uden strenge kostplaner, der ikke holder på den lange bane.

Læs mere om kost- og vanecoaching her

Når du har tilmeldt dig et hold

Du vil efter tilmelding modtage en faktura på email. Denne skal betales inden 8 dage. Du er først sikret plads, når betaling er modtaget. Skulle der opstå et problem, så du alligevel ikke har mulighed for at deltage på holdet, refunderes det fulde beløb indtil 4 uger før opstart. Ved framelding 2-4 uger før opstart refunderes halvdelen af beløbet. Ved framelding 0-2 uger før refunderes intet.