Wegovy og træning – fasthold dit vægttab med sunde vaner

Wegovy og træning – fasthold dit vægttab med sunde vaner

Wegovy virker bedst med træning. Læs hvordan motion hjælper under og efter Wegovy, og hvordan du undgår vægtøgning med sunde vaner.

Wegovy og træning – derfor er motion vigtig både under og efter behandling

Flere og flere danskere bruger Wegovy som hjælp til vægttab – og mange oplever gode resultater. Medicinen kan dæmpe appetitten og give et mærkbart vægttab, men det er vigtigt at forstå, at Wegovy ikke står alene. Hvis du ønsker et varigt vægttab – og en stærkere, gladere krop – er træning og bevægelse en afgørende del af ligningen.

Træning er nemlig helt afgørende for at bevare muskelmasse, holde vægten nede og mindske bivirkningerne ved Wegovy. Med regelmæssig træning lægger du fundamentet for en sund og slank livsstil resten af livet, og du sikrer, at du får mest muligt ud af din Wegovy behandling. 

Her får du en gennemgang af, hvorfor træning og Wegovy er et stærkt makkerpar – og hvordan du bedst passer på dig selv, både under og efter Wegovy-behandling.

Mange klienter hos Body for Life bruger Wegovy – her er du i trygge hænder

Hos Body for Life møder vi mange klienter, der tager Wegovy eller har overvejet det. Nogle er i tvivl om, hvordan de skal træne, når de er i behandling. Andre står netop dér, hvor de har valgt at stoppe med Wegovy – og er bange for at tage det hele på igen. Fælles for dem alle er ønsket om at få det bedre i deres krop og skabe en livsstil, der holder.

Medicinsk vægttab kan være en god hjælp – men det kan ikke alene sikre et varigt vægttab. Derfor arbejder vi altid med at støtte dig i at skabe en sund livsstil med motion og gode vaner, så effekten af Wegovy ikke forsvinder, når du stopper.

Hos Body for Life møder du ingen løftede pegefingre – bare støtte og faglighed.

Wegovy og motion: En vigtig kombination for varigt vægttab

Wegovy virker primært ved at dæmpe appetitten. Det kan være en stor hjælp, men det betyder også, at du risikerer at miste muskelmasse, hvis du ikke er fysisk aktiv. Derfor anbefales det altid at kombinere Wegovy med regelmæssig motion – uanset om det er gåture, styrketræning, yoga eller noget helt fjerde.

Træning under Wegovy-behandling hjælper dig med at:

  • Bevare muskelmassen

     

  • Holde forbrændingen oppe

     

  • Føle dig stærkere og gladere i kroppen

     

En undersøgelse fra Diabetes, Obesity and Metabolism (2022) viser, at deltagerne, der kombinerede Wegovy med motion og kostvejledning, opnåede markant bedre og mere varige resultater. Der er altså al mulig grund til at kombinere Wegovy med træning, hvis du vil have mest muligt ud af behandlingen!

Undgå at tabe muskelmasse – og få styr på din appetit

Når du spiser mindre, som mange gør på Wegovy, kan kroppen begynde at tage energi fra musklerne, især hvis du ikke bevæger dig. Og det vil vi gerne undgå. Taber du muskelmasse har det negativ betydning for din styrke, din sundhed, dine knogler og din forbrænding. Her er styrketræning i kombination med en sund og proteinrig kost din bedste beskyttelse mod muskeltab.

Samtidig rapporterer mange, at motion hjælper på sultfornemmelsen – du får nemmere lyst til rigtig mad frem for bare “at huske at spise noget”. Og da mange kæmper med totalt mangel på sult under Wegovy-behandling kan regelmæssig træning være med til at sikre, at du får noget at spise, hvilket vil give dig mere energi og modvirke bivirkninger som kvalme og forstoppelse.

DSC_1102

Træning modvirker bivirkninger ved Wegovy

Et hyppigt søgeord er “Wegovy bivirkninger”, og det er med god grund. Mange oplever træthed, svimmelhed, kuldskærhed, fordøjelsesproblemer og humørsvingninger, når de begynder på Wegovy. Og her kan træning være en vigtig faktor.

Regelmæssig bevægelse:

  • Øger energiniveauet
  • Stabiliserer humøret
  • Øger blodcirkulationen (og hjælper, hvis du fryser meget)
  • Holder gang i fordøjelsen

     

Flere studier, bl.a. fra Harvard Health, peger desuden på, at motion kan mindske risikoen for depression og træthed – to bivirkninger, der ofte nævnes i forbindelse med Wegovy.

Hvad sker der, når man stopper med Wegovy?

Mange søger efter svar på “hvad sker der når man stopper med Wegovy” eller “tager man på igen efter Wegovy”. Og det er vigtige spørgsmå! Realiteten er, at mange oplever vægtøgning, når de stopper med Wegovy, hvis de ikke samtidig har ændret deres vaner. Din appetit vil vende tilbage, og har du ikke fået nye, sundere vaner, kan du meget hurtigt igen komme til at spise mere, end du forbrænder, hvilket vil føre til, at du hurtigt tager på efter Wegovy-stop.

Det bedste, du kan gøre, er at forberede dig, mens du stadig tager Wegovy – og her er træning og vaneændringer nøglen. Brug Wegovy-behandlingen som en anledning til at ændre din livsstil, få sunde, holdbare madvaner og træne regelmæssigt. Det vil hjælpe dig med at holde vægten efter Wegovy. 

Mange er i tvivl om, hvad de kan forvente efter Wegovy-stop

Flere og flere starter på Wegovy uden at få grundig rådgivning om, hvordan de bedst støtter vægttabet med livsstilsændringer, hvor længe de skal tage medicinen, eller hvad der egentlig sker, når forløbet engang skal afsluttes. 

Det betyder, at mange føler sig uforberedte og måske endda bange for at stoppe med Wegovy. Hos Body for Life møder vi ofte kvinder, som står alene med tvivlen og frygten for at tage det hele på igen. 

Vi hjælper dig med at skabe en tryg overgang, hvor træning, sunde vaner og personlig coaching giver dig styrken og redskaberne til at holde vægttabet – også efter medicinen. Hos Body for Life arbejder vi med både krop og hoved og hjælper dig med at finde en bæredygtig livsstil efter Wegovy. Efter Wegovy handler det om at tage ejerskab over din krop igen, og det gør du bedst med støtte og forståelse.

Overspisningscoach - Helene Birk

Få et varigt vægttab med Wegovy, træning og coaching

Hos Body for Life har vi stor erfaring med at hjælpe kvinder, der bruger Wegovy. Vi ved, hvad der virker – og hvordan du undgår at lande i “yo-yo-fælden”, når medicinen ikke længere gør arbejdet for dig. 

Vi tilbyder:

  • Sjov og effektiv holdtræning med fokus på styrke og mobilitet
  • Coaching og støtte, når motivationen daler
  • Skræddersyede vægttabsforløb, hvor vi kombinerer træning med vanecoaching – med eller uden support fra vægttabsmedicin

     

Vil du gerne have hjælp til at kombinere Wegovy og træning – eller er du allerede stoppet med Wegovy og vil undgå at tage på igen? Så tag fat i os og hør mere om vores træning og coaching.

Du kan også læse mit blogindlæg “Den bedste måde at tabe sig på!”, og blive klogere på, hvorfor gentagne vægttab kan være skadelige for din forbrænding.