Efterfødselstræning

Efterfødselstræning – Kom i form efter fødslen

Efterfødselstræning hos Body for Life er for en periode sat på pause.
Hos Body for Life finder du den ro du og din baby har brug for, når kroppen skal genoptrænes efter fødslen. Deltag på dette fantastiske forløb sammen med din baby og bliv en del af et hyggeligt fællesskab.

En graviditet og fødsel er noget af det hårdeste, du kan udsætte din krop for! Men det du får ud af det i sidste ende, er uden tvivl det hele værd!

Når det så er sagt, så er det hårdt arbejde at få kroppen tilbage til en velfungerende tilstand i tiden efter fødslen. Vi bliver informeret om vigtigheden af at træne bækkenbunden, nærmest lige fra første besøg hos jordemoderen i graviditeten, men det er desværre en af de ting, vi er tilbøjelige til at glemme. Når først baby er født, har vi rigeligt at se til, og vores egne behov er oftest dem der bliver tilsidesat.


Store søskende er også velkomne, hvis de har en fridag.

Men hvad nu, hvis du kunne komme til at træne din krop op igen og komme i form efter fødslen med stort fokus på bækkenbunden, uden at det kom til at gå ud over tiden med din baby? En sund, rask og glad baby, er den der har en sund, rask og glad mor!

Så vil du gerne strammes op igen efter fødslen? Vil du gerne have en stærk krop, så du undgår rygproblemer, når din baby vokser sig større og større? Og ikke mindst – vil du have styr på din bækkenbund, så du ikke går og sjattisser, når du hoster, nyser, griner og hopper?

“Jeg har efterhånden prøvet en del træningsformer i mit liv og som mor til 3 er tiden knap og derfor skal den enkelte time udnyttes 🙂 Hos Helene er jeg blevet taget godt imod, lyttet til og træningen er hver gang udfordrende og sjov men man bliver også presset og hun presser en lidt mere, hvis hun kan se man godt kan. God træner, godt sted og fed træningsform!” – Jannie Grove, Rødovre

Efterfødselstræning hos Body for Life

Hos Body for Life er der fokus på alle disse ting, når du tilmelder dig efterfødselstræning. Du har naturligvis din baby med, og al træning foregår på babys præmisser. Dvs. er der behov for mad eller bleskift, tager du dig naturligvis tid til det.

Hvem kan deltage i efterfødselstræning?

Øvelserne til min træning for nybagte mødre kan nemt justeres til præcis dit behov og niveau! Derfor kan alle være med på mit hold med efterfødselstræning. Det eneste krav jeg har er, at du har været til kontrol hos din egen læge, og har fået grønt lys for, at alt er, som det skal være!

Vi træner hovedsageligt med TRX, elastikker og egen kropsvægt og først, når DU føler, at din krop er klar til det, begynder vi at tilføje øvelser, der kan laves med tungere vægte. De små hold med maks 8 deltagere gør det muligt at tilrettelægge øvelserne, så de passer til den enkelte.

Praktisk i forhold til træning med baby

Træningen foregår i mit private træningscenter i Rødovre. Det er nemt at komme hertil med bil fra hele København og Vestegnen, og her er gode parkeringsforhold. Både bus 6A, bus 9A og bus 13 holder i gåafstand fra træningscentret.

Der er god plads til, at din baby kan stå umiddelbart udenfor og sove, ligesom barnevognen kan trilles ind og stilles i gangen lige uden for træningslokalet. Her er helt fred og ro, og kun lyden af hårdtarbejdende nybagte mødre, der træner.

Hvis din baby ikke er i sovehumør, har vi bløde måtter, som han eller hun kan kravle eller ligge på og et godt udvalg af babyvenligt legetøj. Til efterfødselstræning er I et lille hold af nybagte mødre, der træner fast sammen. Der er kun jer i centret, så her er trygt og roligt og god plads til både jer og baby. Her er i øvrigt omklædningsrum og badefaciliteter.

Din personlige træner

Til efterfødselstræning vil du møde mig, Helene, personlig træner og indehaver af Body for Life. Udover at være personlig træner gennem mange år, er jeg også selv mor til to tvillingedrenge, så jeg har selv på egen krop mærket, hvor hårdt en graviditet og fødsel kan tage på ens krop, og hvor svært det kan være at komme i form efter en fødsel.

Derfor er jeg også topmotiveret til at give dig en god oplevelse med efterfødselstræning og give dig de resultater, du drømmer om!

Vil du have endnu mere målrettet træning, tilpasset dig – så tilbyder vi også personlig træning

Ugentlig holdtræning med mulighed for hjemmetræning og træningsprogram

Udover det ugentlige hold med efterfødselstræning hos Body for Life, kan du tilkøbe en pakke med 4 elastikker samt et træningsprogram med øvelser, du kan lave hjemme.

Du får en udskrevet kopi med beskrivelse af, hvordan øvelsen udføres og et lille billede af, hvilke muskler der arbejdes med. Derudover bliver programmet også sendt til dig på e-mail, hvor det vil være muligt at se en lille videoillustration af hver øvelse, hvis du ud fra beskrivelsen ikke helt forstår, hvordan øvelsen udføres.

Prisen for denne pakke er 300 kr.

Opstart af efterfødselstræning

Der er desværre pt. ikke planlagt opstart af nye efterfødselshold. 

Tilmelding er gældende, når betaling er modtaget.

Ved framelding seneste 4 uger inden opstart refunderes det fulde beløb.

Har du brug for at dele betalingen op i 2 rater, kan det sagtens lade sig gøre!