Efterfødselstræning

Efterfødselstræning – Kom i form efter fødslen

Deltag på dette fantastiske forløb sammen med din baby og kom i god form efter fødslen. Du kan tilmelde dig enten Niveau 1, hvor vi træner 1 gang om ugen i 12 uger eller Niveau 2, hvor vi træner 2 gange om ugen i 8 uger. Læs mere om forløbene herunder!

En graviditet og fødsel er noget at det hårdeste, du kan udsætte din krop for! Men det du får ud af det i sidste ende, er uden tvivl det hele værd!

Når det så er sagt, så er det hårdt arbejde at få kroppen tilbage til en velfungerende tilstand i tiden efter fødslen. Vi bliver informeret om vigtigheden af at træne bækkenbunden, nærmest lige fra første besøg hos jordemoderen i graviditeten, men det er desværre en af de ting, vi er tilbøjelige til at glemme. Når først baby er født, har vi rigeligt at se til, og vores egne behov er oftest dem der bliver tilsidesat.

Store søskende er også velkomne, hvis de har en fridag.

Men hvad nu, hvis du kunne komme til at træne din krop op igen og komme i form efter fødslen med stort fokus på bækkenbunden, uden at det kom til at gå ud over tiden med din baby? En sund, rask og glad baby, er den der har en sund, rask og glad mor!

Så vil du gerne strammes op igen efter fødslen? Vil du gerne have en stærk krop, så du undgår rygproblemer, når din baby vokser sig større og større? Og ikke mindst – vil du have styr på din bækkenbund, så du ikke går og sjattisser, når du hoster, nyser, griner og hopper?

Efterfødselstræning hos Body for Life

Hos Body for Life er der fokus på alle disse ting, når du tilmelder dig efterfødselstræning. Du har naturligvis din baby med, og al træning foregår på babys præmisser. Dvs. er der behov for mad eller bleskift, tager du dig naturligvis tid til det.

Træningen varierer fra gang til gang, så det aldrig bliver kedeligt. Vi træner med elastikker, bolde, TRX, kettlebells, sliders, egen kropsvægt og meget mere.

Niveau 1:

Næste forløb varer 12 uger og hver træning varer 55 minutter. Vi træner hver onsdag kl. 10.00. Fokus på dette forløb er genoptræning af bækkenbunden og skabe en god stærk krop!

Prisen for dette forløb er 1695 kr. + evt. 300 kr. for et hjemmetræningsprogram inkl. 4 træningselastikker i forskellige hårdheder.

Tilmeld dig direkte her

Niveau 2:

Dette forløb er til dig, der har gennemført Niveau 1 og gerne vil udfordre dig selv lidt mere, eller til dig, der har haft en nogenlunde grundform efter fødslen.

Her træner vi 2 gange om ugen i 55 minutter. Vi træner hver mandag og torsdag kl. 10.30 med opstart torsdag i uge 33. Dette forløb varer 8 uger og prisen er 2000 kr.

Tilmeld dig direkte her

Hvem kan deltage i efterfødselstræning?

Øvelserne til min træning for nybagte mødre kan nemt justeres til præcis dit behov og niveau! Derfor kan alle være med på mit hold med efterfødselstræning. Det eneste krav jeg har er, at du har været til kontrol hos din egen læge, og har fået grønt lys for, at alt er, som det skal være!

For nogle deltagere på holdet handler det om at komme i gang med træning igen efter fødslen og kan formentlig sagtens starte direkte på Niveau 2 holdet. Andre har næsten ingen træningserfaring og vil have godt af at prøve kroppen af på Niveau 1 holdet. Uanset hvor du står, og uanset om din krop stadig er præget af fødsel og graviditet, eller om du har et ukompliceret forløb bag dig, vil du få noget ud af min efterfødselstræning.

Praktisk i forhold til træning med baby

Træningen foregår i mit private træningscenter i Rødovre. Det er nemt at komme hertil med bil fra hele København og Vestegnen, og her er gode parkeringsforhold. Både bus 6A, bus 9A og bus 13 holder i gåafstand fra træningscentret.

Der er god plads til, at din baby kan stå umiddelbart udenfor og sove, ligesom barnevognen kan trilles ind og stilles i gangen lige uden for træningslokalet. Her er helt fred og ro, og kun lyden af hårdtarbejdende nybagte mødre, der træner.

Hvis din baby ikke er i sovehumør, har vi bløde måtter, som han eller hun kan kravle eller ligge på og et godt udvalg af babyvenligt legetøj. Til efterfødselstræning er I et lille hold af nybagte mødre, der træner fast sammen. Der er kun jer i centret, så her er trygt og roligt og god plads til både jer og baby. Her er i øvrigt omklædningsrum og badefaciliteter.

Din personlige træner

Til efterfødselstræning vil du hver gang møde mig, Helene Birk, personlig træner og indehaver af Body for Life. Udover at være personlig træner gennem mange år, er jeg også selv mor til to tvillingedrenge, så jeg har selv på egen krop mærket, hvor hårdt en graviditet og fødsel kan tage på ens krop, hvor svært det kan være at komme i form efter en fødsel.

Derfor er jeg også topmotiveret til at give dig en god oplevelse med efterfødselstræning og give dig de resultater, du drømmer om!

Vil du have endnu mere målrettet træning, tilpasset dig – så tilbyder jeg også personlig træning

Ugentlig holdtræning med mulighed for hjemmetræning og træningsprogram

Udover det ugentlige hold med efterfødselstræning hos Body for Life, kan du tilkøbe en pakke med 4 elastikker samt et træningsprogram med øvelser, du kan lave hjemme.

Træningsprogrammet bliver gennemgået på 1. træningstime, så du er helt klar til at gå hjem og lave øvelserne på egen hånd, og arbejde på at komme i form efter fødslen, når det lige passer ind i din hverdag!

Du får en udskrevet kopi med beskrivelse af, hvordan øvelsen udføres og et lille billede af, hvilke muskler der arbejdes med. Derudover bliver programmet også sendt til dig på e-mail, hvor det vil være muligt at se en lille videoillustration af hver øvelse, hvis du glemmer, hvordan det nu lige var og ikke helt forstår beskrivelsen.

Synes du, det er nok med den ene time om ugen med efterfødselstræning på hold, er det selvfølgelig muligt at fravælge hjemmetræningsprogrammet og elastikkerne.

Du vil blive kontaktet efter tilmelding, hvor vi aftaler, om du ønsker efterfødselstrænings-forløbet med eller uden elastikker, samt om betalingen skal deles op.

Opstart af efterfødselstræning

Næste Niveau 1 forløb starter op den 21/8-19 med træning hver onsdag kl. 10.00 i 12 uger.

Prisen for de 12 ugers efterfødselstræning inkl. hjemmetræningsprogrammet og de 4 elastikker er 1995 kr.

Prisen for at deltage på efterfødselshold uden hjemmetræningsprogrammet og de 4 elastikker er 1695 kr.

Tilmeld dig her til  Niveau 1 holdet i uge 34-45

Næste Niveau 2 forløb starter op torsdag den 15/8 (uge 33) og slutter torsdag i uge 41.  Der er ingen træning mandag i uge 35 pga. kursus i Jylland!

Vi træner hver mandag og torsdag kl. 10.30.

Prisen for de 8 uger er 2000 kr.

Tilmeld dig her til Niveau 2 holdet i uge 33-41.

Har du brug for at dele betalingen op i 2 rater, kan det sagtens lade sig gøre!