Body for Life er en selvstændig virksomhed beliggende i kontorhotellet "Huset i huset" på Fjeldhammervej 15 i Rødovre.
Om Body for Life:
Body for Life er et privat træningsstudio beliggende på Fjeldhammervej (lige ved Irma Byen) i Rødovre.
Visionen her er, at træning skal være sjovt! Noget man skal have lyst til! Det er vigtigt, at alle føler sig velkomne og godt tilpas ved at træne hos Body for Life uanset niveau og tidligere træningserfaring. Derfor kører vi med små lukkede hold med maks. 10-12 deltagere i forløb, som typisk varer 8 uger.
I løbet af de 8 uger opbygges der hurtigt et godt fællesskab, som giver deltagerne lyst til at komme til træning og gøre noget godt for sig selv og ikke blive ved med at betale for et medlemskab i fitnesscentret, som alligevel ikke bliver brugt.
Vi har rigtig mange gengangere, som kommer igen og igen, netop pga. den gode stemning, kvaliteten af træningen og trygheden ved at træne med den samme gruppe.
Kontakt adresse:
Body for Life
Fjeldhammervej 15
2610 Rødovre
Da vores indgang ikke er så tydelig, kan du her se en lille video af, hvordan du finder indgangen!
Der er fri parkering rundt om bygningen, p-pladserne foran ud mod vejen er 2 timers parkering.
Telefon: 2991 8070
Email: helene@bodyforlife.dk
Ring eller skriv til en mail, så vi kan aftale en gratis uforpligtende samtale omkring, hvad et forløb hos Body for Life kan gøre for dig.
Body for Life ejes og drives af Helene Birk – Personlig træner, kostvejleder og sundhedscoach.
Lidt om Helene Birk
Jeg er tidligere håndboldspiller, men måtte efter en del år med skader indse, at håndbold var en alt for hård sport, da jeg er meget hypermobil. Jeg havde derefter store problemer med at finde en sport,
der fangede mig på samme måde som håndbolden gjorde. Min manglende fysiske aktivitet og en tvillingegraviditet var medvirkende til, at jeg
”pludselig” havde taget en del kilo på, og her indså jeg, at jeg måtte ændre min livsstil.
Jeg havde aldrig haft nogen som helst interesse for fitness centre. Det var noget af det værste, der var opfundet! Men jeg var nødt til at gå den vej, for at få det liv jeg ønskede mig. Jeg opsøgte en personlig træner, som fik mig til at indse, hvor vigtigt det var med styrketræning for mine hypermobile led. Jeg kunne pludselig en masse ting, jeg aldrig havde været i stand til før. Og vigtigst af alt – det var sjovt!
Jeg havde efter forholdsvis kort tid ændret mit liv i en retning, jeg aldrig havde forestillet mig. Følelsen af at jeg kunne mere end jeg nogen sinde havde kunnet pga. skader og overvægt, gav mig gejsten til at arbejde videre mod et nyt mål – nu skulle jeg selv være personlig træner!
Efter at have bestået personlig træner uddannelsen i 2013 arbejdede jeg et par år som personlig træning i fitnessdk. De klienter jeg havde her, kom oftest med ønske om vægttab i større eller mindre grad. Jeg valgte derfor i 2015 at tage en uddannelse som kostvejleder.
Men da fitnessdk ikke kunne tilbyde klienterne det, jeg ønskede at give dem i forhold til kostplaner m.m., valgte jeg at oprette min egen virksomhed Body for Life!
Jeg indrettede derfor kælderen i mit hus til kontor / træningslokale, hvor jeg kunne køre Body for Life fra. Jeg gik også i gang med uddannelsen til sundheds- og vægttabscoach og kort tid efter denne uddannelse var gennemført, fik jeg så travlt, at det ikke længere var en holdbar løsning, at køre Body for Life hjemme i kælderen. Derfor lejede jeg mig i en kort periode ind som selvstændig personlig træner i Fit&Sund Ballerup.
Der gik dog ikke mange måneder, før drømmen om, at kunne sætte rammerne 100% fyldte så meget, at jeg var nødt til at leje nogle lokaler og bygge mit helt eget fitness studio op! Og i juni 2017 slog jeg dørene op for Body for Life i Rødovre.
Gennem alle disse år, var der en mand, der altid var klar til at hjælpe, når jeg havde brug for en sparringspartner. En der lyttede, når jeg var frustreret. En der beroligede mig, når jeg blev nervøs. En der glædede sig sammen med mig, når jeg byggede videre på mine uddannelser og gjorde mig nye erfaringer. Manden der fik mine øjne op for fitnessbranchen – min personlige træner Benny Mattsson, som i december 2023 blev en del af Team Body for Life!
Lidt om Benny Mattsson
Benny har undervist i fysisk træning siden han var 15 år. Han har bl.a undervist i selvforsvar, i fysisk træning igennem hans karriere i forsvaret samt indenfor fitnessbranchen. Og så har han også undervist i action events og teambuilding.
I januar 2010 åbnede Benny sin virksomhed Massage og træningsklinikken beliggende i SATS Hvidovre.
Efter 13 år som ejer og direktør i Massage og træningsklinikken havde Benny brug for at få lov til at fokusere mere på det han elsker, nemlig at undervise og hjælpe andre med at klare hverdagens kropslige udfordringer og bruge meget mindre tid på de administrative opgaver, der fylder utrolig meget, når man driver sin egen virksomhed.
Så i december 2023 lukkede Massage og træningsklinikken og Benny blev samtidig en del af Team Body for Life, hvor han underviser i TRX træning og Funktionel træning.
Som træner går Benny meget op i kropsanalyse og har stort fokus på, at finjustere træningsøvelserne, så du får maksimalt udbytte af hver eneste træning. Et fokus der bærer præg af hans mange års erfaring som fysiurgisk sportsmassør og skadesbehandler.
Uddannelser og kurser
Helene Birk:
Kostvejleder uddannelse, 2015
Sundheds- og vægttabscoach uddannelse, 2016
Børn og overvægt kursus, 2016
Vanecoach uddannelse v/Morten Elsøe, 2020
Overspisningscoach uddannelse v/Morten Elsøe, 2021
Familievejleder, MadroMetoden v/Anne Elsøe. 2023
TRX kurser
TRX Suspension Training Course, 2014 – TRX Qualified
TRX Group Suspension Training Course, 2014 – TRX Qualified
TRX Sports Medicine Suspension Training Course, 2014 – TRX Qualified
TRX RIP Training Course, 2015 – TRX Qualified
TRX Force Training Course, 2015 – TRX Qualified
TRX Functional Training Course, 2015 – TRX Qualified
TRX Advanced Group Training Course, 2017 – TRX Certified
TRX for Yoga, 2020
TRX Yoga Flow, 2023
Andet TRX
TRX SUMMIT – Nyborg, 2017
TRX SUMMIT – Oksbøl Kaserne, 2019
Virtuel TRX SUMMIT, 2021
Øvrige kurser
Z-Health – Essentials of elite performance, 2016
Binge Eating Disorder – overspisning, 2016-2017
Funktionel Neurologi, 2018
Trænger du til nyt træningstøj?
Så skulle du tage et kig på www.performancegear.dk, hvor du har mulighed for at købe der lækreste træningstøj fra Under Armour. Du kan se og bestille “Body for Life – kollektionen” lige her.