Hjælp til vægttab står øverst på ønskesedlen hos mange mennesker!
Men hvad er egentlig den bedste måde at tabe sig på? Det er et spørgsmål jeg ofte møder i mit arbejde som sundhedscoach. Der er desværre stadigvæk den opfattelse bland en stor del af befolkningen, at det “bare” handler om at lukke munden og lette røven. Men hvis det var så let, så var vi nok ikke i den situation, at over 50% af den danske befolkning har et BMI, der kategorisere dem som værende overvægtige.
Der er ikke noget at sige til, at der skrives så mange bøger om vægttab og der opfindes så mange slankekure, for de fleste, der kæmper med overvægt, vil gøre alt, hvad de kan for at tabe sig. Nogle ønsker blot en kickstart til vægttab, andre søger et effektivt vægttab – et stabilt vægttab, men rigtig mange, der gerne vil tabe sig, ønsker frem for alt et hurtigt vægttab!
Pas på med hurtigt vægttab!
Jeg har selv kæmpet med overvægt og haft yoyo-vægt / elevatorvægt i mange år. Og det er lige præcis det man ender ud med, når man går efter et hurtigt vægttab.
For at opnå et hurtigt vægttab, skal du være i et meget stort kalorieunderskud dagligt – som i hver dag! Jeg sidder ofte med klienter, der flere gange, har forsøgt at tabe sig på egen hånd, men bliver frustrerede over, at der ikke rigtig sker noget. For i hverdagen spiser de kun så de får dækket deres hvilestofskifte, for de vil gerne have plads til nydelse i weekenden.
Problemet her er bare, at hjernen elsker nydelse! Så når vi lever enormt restriktivt i hverdagen, så bliver det svært at holde igen i weekenden. Så alt det, der er “sparet” i hverdagen, bliver hurtigt indhentet i weekenden. Det kan godt være, at man ikke har taget på, men de fleste oplever intet eller kun meget lille vægttab på denne måde.
Der er selvfølgelig nogle mennesker, der er så fokuserede på ønsket om vægttab – og hurtigt vægttab – at de laver nogle meget drastiske ændringer i deres spise / motionsvaner og taber en masse kilo hurtigt. Det er selvfølgelig fedt og super motiverende at se en masse kilo rasle af – been there, done that! Men stort set alle, der har oplevet sådan et vægttab, oplever samme resultat – nemlig at et år (eller mindre) efter, så har de taget det hele på igen – og ofte mere end inden man startede. Så det er altså ikke et hurtigt vægttab er altså ikke et effektivt vægttab og ikke den bedste måde at tabe sig! Og nu skal jeg fortælle dig – lidt mere nørdet – hvorfor!
Din hjerne gør ALT, hvad den kan, for at modarbejde dit vægttab!
Hjernen har en funktion – den skal holde dig i live! Og hjernen kan ikke lide at være sulten og blive “frarøvet” de ting, den har vænnet sig til. Når du pludselig holder op med at spise bestemte typer fødevarer og de mængder, du plejer, så bliver hjernen bange for at der er hungersnød og sætter forbrændingen ned. Det er nemlig hjernen der bestemmer her, og det kan du ikke gøre noget som helst for at ændre!
Det betyder selvfølgelig ikke, at det vil være umuligt at tabe sig! Men et hurtigt vægttab resulterer oftest i tilbagefald og vægtøgning. Og – beklager, at det nu lige bliver lidt nørdet – men jeg vil gerne prøve at forklare, hvad det er der sker i kroppen, når man gerne vil tabe sig,
En forudsætning for at tabe sig er, at man er i kalorieunderskud. Er man ikke det, opnår man ikke et vægttab. Men det er være i kalorieunderskud er som sagt ikke noget hjernen bryder sig om. Så ikke nok med, at den sætter forbrændingen ned, så vælger den også lige at skrue op for appetitten, så man fristes mere end normalt til at indtage flere kalorier.
Las os sige, at man gerne vil smide de sidste 5 kilo efter en graviditet. For hvert tabt kilo, sænker hjernen forbrændingen med ca. 25 kcal. Dvs. 125 kcal, hvis det lykkes at tabe sig 5 kg. Forbrændingen stiger ikke automatisk, når du er tilfreds og føler dig i mål med et stabilt vægttab på 5 kg. Den bliver liggende 125 kcal under toppen. Derudover øges appetitten med 100 kcal pr. tabt kg, for at hjernen kan få dig til at spise mere. Og her kan det godt være, at ønsket om vægttab, er stærkt nok til at modstå en stor del af fristelserne. Men med et vægttab på 5 kg og dermed en øget appetit med 500 kcal, som for mange svarer til et hovedmåltid, så er det ikke så underligt, at rigtig mange ikke kan holde til at leve så restriktivt. Og tænk så på, hvis det var 10 kg, 15 kg, 20 kg…
Mist ikke modet! Det er ikke umuligt at opnå et stabilt vægttab!
Det er på ingen måde retfærdigt, at nogle mennesker skal kæmpe så hårdt for at opnå et stabilt vægttab og et varigt vægttab! Men det er heldigvis noget der er forsket rigtig meget i de senere år. Og genforskere har lavet studier, der viser genernes indflydelse på vægten – og gensammensætningen har vi ikke selv nogen indflydelse på! Så lad være med at bebrejde dig selv for meget! Du er ikke skyld i, at kroppen og hjernen reagerer som den gør – det har du ingen kontrol over!
Det vil altså for nogle mennesker kræve rigtig meget tålmodighed at opnå et stabilt og varigt vægttab – men det er ikke umuligt!
Små ændringer over længere tid, resulterer langt hen ad vejen i et stabilt vægttab med større succesrate end et hurtigt vægttab skabt af restriktive kostplaner. Husk på kroppens mekanisme der gør, at forbrændingen nedsættes for hvert kilo man taber og ikke stiger igen ved vægtøgning – med mindre vægtøgningen skyldes øget muskelmasse, men det er et andet blogpost! Så for hver gang du taber dig og tager på igen, så skal der altså et endnu større kalorieunderskud til, for at man kan tabe sig og opnå et varigt vægttab.
Med tålmodighed kommer man længst, har vi nok alle hørt mange gange. Men det gælder i højeste grad i forhold til vægttab. Et vægttab kræver vaneændringer! Kæmper man med ønsket om et stort vægttab, handler det for de flestes vedkommende om mange års uhensigtsmæssige vaner. Nogle vaner hjernen har det godt og trygt med. Laver man pludselig drastiske ændringer i forhold til kost og bevægelse, starter hjernen sit alarmberedskab og går til kamp mod disse ændringer.
Har du brug for min hjælp til vægttab?
Jeg ved, hvad det vil sige at kæmpe med vægten og hvor stort ønsket om vægttab kan være. Jeg ved også, at der ikke er en opskrift på vægttab, der virker på alle, da det netop også handler om genetik – og ikke bare at lukke munden og lette røven!
Jeg har været hele møllen igennem i mine ungdomsår. Først da jeg accepterede mig selv og mine ressourcer og fandt tålmodigheden frem, begyndte jeg at opleve resultater!
I mit arbejde som vanecoach hjælper jeg med at lægge en realistisk og langsigtet plan. Det kommer ikke til at resultere i et hurtigt vægttab, men det vil hjælpe dig til et stabilt og holdbart vægttab, hvor der er plads til, at du faktisk får lov til at nyde livet. At ville gøre noget godt for sig selv og sit helbred, skal ikke belønnes med straf!
Jeg har hjulpet mange, der i gennem flere år, har kæmpet med at tabe sig og opnå et stabilt vægttab. Har du lyst til at få en uforpligtende samtale med mig og høre hvordan jeg kan hjælpe dig? Så klik på knappen herunder og book en tid. Det kan både være online møde over computeren, en telefonsamtale eller på mit kontor i Rødovre.