8 ugers Kickstart Camp - opnå et varigt vægttab med fokus på træning og vaneændringer.

Har du fået nok af uholdbare slankekure og et liv fyldt med forbud og restriktioner? Og er du klar til at se nærmere på de vaner, der har været med til at fange de overflødige kilo og arbejde tålmodigt mod et holdbart vægttab? Så skal du tilmelde dig vægttabsforløbet Kickstart Camp hos Body for Life!

OBS! Pga. manglede tider i kalenderen, vil Kickstart Camp ikke være på holdplanen ved næste opstart. Det vil stadigvæk være muligt at deltage i online vægttabsforløb – ring eller skriv for at høre mere omkring online vægttabsforløb!

Hvad er Kickstart Camp for kvinder?

Kickstart Camp er et vægttabsforløb på 8 uger, hvor du kommer til at træne med en lille gruppe, som du kan støtte dig op ad i løbet af de 8 uger, som forløbet varer.

Træningen foregår i mit lille, private fitnesscenter i Rødovre. Her er kun jer og jeres personlige træner til stede, mens I træner. Stemningen er tryg og præget af godt sammenhold, humor og hårdt arbejde!

Vi arbejder mod et langsigtet vægttab, hvor du gennem fornuftige og realistiske vaneændringer kommer til at leve et liv uden restriktioner og forbud i forhold til træning og kost. Et sundt liv handler også om at skabe plads til nydelse, og vi skal i løbet af de 8 uger arbejde på at skabe et afslappet forhold til kost og kalorier.

I forbindelse med opstarten får du 1 times individuel samtale med din personlige træner, hvor vi sammen lægger en god plan for, hvordan du får mest muligt ud af forløbet.

Da det er meget individuelt, om man har brug for, eller hvor mange individuelle timer man har brug for, er der kun timen i forbindelse med opstarten inkluderet. Har du i løbet af de 8 uger brug for flere individuelle samtaler, kan de tilkøbes til en særlig Kickstart Camp pris (Normalpris 550 kr. – din pris 350 kr.)

Hvornår starter næste forløb?

Næste Kicstart Camp starter i uge 34-41.

Vi træner hver tirsdag og torsdag kl. 19 – Tilmelding er åben, og du kan tilmelde dig lige her!

I løbet af de første uger mødes vi til et foredrag om vaneændringer samt et foredrag om kost og sundt spisemønster i forbindelse med vægttab.

Vaneændringer: Søndag den 27. august kl. 10.00

Kost og sundt spisemønster: Søndag den 10. september kl. 10.00

Har du ikke mulighed for at deltage disse dage, så bare rolig! Jeg sørger for at filme foredragene, så du kan se dem hjemme, når det passer dig – og har du spørgsmål til noget, sender du dem bare til mig på mail.

Og sidder du nu og frygter, at du skal filmes, hvis du deltager – frygt ej! Kameraet placeres, så du ikke kommer med i billedet.

På Kickstart Camp får du:

  • 8 ugers vægttabsforløb med den samme lille gruppe (maks. 12 deltagere pr. hold)
  • 1 times individuel samtale i forbindelse med opstarten
  • 1 foredrag om vaneændringer (varighed ca. 1 time)
  • 1 foredrag om kost og stabilt spisemønster (varighed ca. 1 time)
  • 16 holdtræninger med den samme lille gruppe i privat fitnesscenter, hvor ingen andre er til stede mens I træner
  • Mulighed for at tilkøbe flere individuelle samtaler til særlig Kickstart Camp pris
  • Adgang til program, hvor din træner laver programmer, du kan træne hjemme i stuen eller i fitnesscenteret, hvis du ønsker dette. Efter endt forløb, har du adgang hertil i yderligere 8 uger
  • Lukket Facebook gruppe, hvor du kan kommunikere med din træner og andre i Body for Life fællesskabet, der også arbejder for et sundt vægttab.
  • Lukket Facebook gruppe med workouts du kan lave hjemme, hvis der er dage du ikke kan deltage (denne gruppe kan du være med i så længe du har lyst)
  • Ubegrænset kommunikation med jeres personlige træner på telefon og e-mail
  • Mulighed for at måle dine fremskridt med InBody kropsanalyse (Kun hvis du har lyst – og INGEN fællesvejninger!)

Hvad viser Inbody testen?

En InBody kropsanalyse giver dig et meget præcist indblik i din krops tilstand i forhold til bl.a. vægt, fedt%, fedtmasse i kg, muskelmasse m.m.

Det er ikke nødvendigvis den bedste måde at måle resultaterne på og derfor ikke en fast del af forløbet – det er noget vi sammen vurderer ved opstartssamtalen, om det er den bedste løsning for dig!

Målgruppe for Kickstart Camp

Kickstart Camp er et vægttabsforløb til dig, der har fået nok af uholdbare slankekure og ønsker en livstilsændring og et sundt varigt vægttab. Et forløb til dig, som er klar over, at et vægttab ikke kan trylles væk, men ved, at der skal arbejdes for det.

I modsætning til Vægttabs Bootcamp, som er et forløb kun for personer med BMI over 30, er dette forløb for alle, der har et ønske om vægttab, uanset hvor stort et vægttab, der er tale om. Du har måske prøvet diverse slankekure, uden at opleve det resultat du ønskede. Måske har du tabt dig, men efterfølgende taget det hele på igen – og måske endda lidt mere.

Du skal være klar til at give slip på slankekur-livet og være motiveret for at arbejde tålmodigt med vanerne, i stedet for at leve et liv uden nydelse.

Har du BMI over 30, og vil du have det bedst med at træne sammen med andre, der kæmper for et større vægttab og mange af de samme udfordringer som dig selv, kan vores 12 ugers Vægttabs Bootcamp måske også være interessant for dig.

2 ugentlige træninger med dit vægttabshold

Til de ugentlige træninger i dit vægttabsforløb tager vi udgangspunkt i, hvor du er. Målsætningen er, at det skal være sjovt, give mening og være effektivt – så du kan være sikker på, at du får sved på panden, og at de ugentlige træninger er med til at hjælpe dig godt i gang med dit varige vægttab!

Du får ikke en kostplan med i forløbet. Det har de fleste prøvet og erfaret, at det ikke er noget der holder i lange perioder, før det bliver for surt. Men vi snakker om, hvad I selv kan gøre af forandringer i løbet af hverdagen, som kan bidrage til vægttabet og den sundere livsstil.

”Jeg er 50 år og enlig mor til tvillinger på 11 år, og havde efter rygestop og et langt stressforløb taget en del kilo på.

Da jeg startede på mit vægttabsforløb fyldte tankerne omkring min vægt ALT!

Jeg har altid elsket at træne, men til trods for det, har jeg altid kæmpet med overvægt. Da jeg var yngre følte jeg, at det var ret nemt at smide de overflødige kilo, når jeg tog beslutningen om at nu skulle det være! Men de fandt altid vejen tilbage og nu som 50-årig føltes det næsten umuligt.

Jeg har med Helenes coaching forstået vigtigheden i at arbejde med at forstå vanerne, der har bidraget til overvægten og arbejde med dem en ad gangen i stedet for bare at gå ”all in” med træning.

Jeg har lært at tænke og mærke efter, hvordan kroppen reagerer i forskellige situationer. Det er fedt at have lært at stoppe med at spise, selv om det smager godt, i stedet for at blive ved til jeg var overmæt som tidligere. Jeg lever ikke længere med forbud. Jeg spiser, hvad jeg har lyst til, når jeg har lyst til det – ikke bare fordi det er tilgængeligt!

Jeg elsker stadigvæk at træne, og dette forløb har fået mig til at indse, at jeg ikke behøver at træne mig selv i smadder 3-4 gange om ugen for at opnå resultater. En træning der er tilpasset den hverdag jeg lever som enlig mor, giver mig meget mere overskud til at arbejde med mine vaner. Og fordi jeg ikke forlanger af mig selv, at jeg kan kaste 10 bolde op i luften og gribe dem alle på samme tid, er vægten nu på vej ned i et tempo jeg kan følge på den lange bane.

Jeg har ændret vaner, jeg ikke forestillede mig muligt. Jeg har fået struktur i mine måltider, og overskud til at være mor, til at passe mit arbejde og samtidig arbejde med at komme helt i mål med mit vægttab, som jeg er 100% sikker på, at jeg kan holde!”

Nina Andersen, Rødovre

Varigt vægttab med personlig træner

Der er ikke kun én vej til at opnå et vægttab. Vi er alle forskellige! Derfor er det også meget forskelligt, hvad der vil virke for os. Og vi skal i dette “Kickstart dit vægttab” forløb finde ud af, hvad der vil virke for DIG!

Mit fokus som personlig træner med speciale i vægttab er, at vi finder ud af, hvad der motiverer dig, og hvordan du kan holde dampen oppe, så vi sikrer en langsigtet livsstilsændring – og et vægttab der holder!

Som certificeret vanecoach, hjælper jeg dig med at finde frem til hvilke vaner, der står i vejen for dit mål og hvordan vi kan ændre disse vaner til nye hensigtsmæssige vaner, som du kan arbejde med for at nå dit ønskede vægttab uden en masse forbud, som vil ende med at spænde ben for dig. Det har du garanteret oplevet mange gange tidligere.

Jeg ved, at motivationen kan svinge, og at man kan blive i tvivl og have brug for støtte. Derfor står jeg til rådighed på telefon og e-mail under hele forløbet, hvis du har brug for rådgivning!

Den perfekte kickstart til et varigt vægttab

Efter de 8 uger vil du være godt rustet til at arbejde videre på egen hånd med dine nye, tilegnede gode vaner! Du vil have lært en masse gode øvelser, du enten kan lave hjemme eller i dit lokale fitness center. Og du vil have den nødvendige viden om, hvad du bør fokusere på i forhold til kosten, for at arbejde videre med, og vedligeholde dit vægttab. I løbet af de 8 uger forløbet varer, får du adgang til et program, hvor jeg laver et program med nogle øvelser du kan lave hjemme, hvis der er dage du ikke kan deltage. Eller hvis du bare en dag skulle få lyst til at lave lidt ekstra træning. Har du noget udstyr, eller vil du gerne have et program du kan træne i dit lokale fitnesscenter, så giver du mig bare besked om, hvad det er for noget udstyr, du gerne vil træne med, så laver jeg et særligt program hertil.

Du har adgang til dette program i yderligere 8 uger efter endt forløb, men det er kun i de første 8 uger, jeg laver nye programmer.

Hvis du gerne vil blive ved med at træne hos mig, har jeg flere forskellige træningshold, som du altid er meget velkommen på. Rigtig mange vælger at fortsætte træningen på Funktionel Bootcamp.

Vægttabsforløb på hold

Selvom det kan virke grænseoverskridende at starte på et vægttabshold, oplever mange, at det faktisk er meget motiverende at træne med andre.

Alle kan deltage i træningen uanset form og tidligere træningserfaring, da øvelserne nemt tilpasses den enkeltes niveau.

En personlig træner, der ved hvad det vil sige at kæmpe med vægten

Til alle træninger og møder, vil du møde mig, Helene Birk, indehaver af Body for Life. Jeg er uddannet personlig træner, kostvejleder og sundheds-, vægttabs-, vane- og overspisningscoach og så arbejder jeg ud fra evidensbaseret videnskab – Aldrig lynkure og pseudovidenskab!

Derudover ved jeg selv, hvad det vil sige at være overvægtig. Jeg har selv været hele møllen igennem, med frustrationerne over, at det ikke lige gik helt, som jeg havde forventet. Når man synes, man gør alt “efter bogen” og alligevel er der ikke sket det store, når man stiller sig op på vægten. Derfor møder jeg dig ikke blot med høj faglighed og professionalisme – men også med stor empati og forståelse for, hvor benhårdt og svært det kan være at tabe sig!

Igennem 20’erne havde jeg det, man kalder elevatorvægt. Jeg var konstant på slankekur og tabte mig også flere gange. Men hver gang jeg havde tabt mig 5 kg ved at følge en stram diæt, faldt jeg i og endte med at tage 7 kg på igen. På et tidspunkt tabte jeg 12 kg på 3 måneder med slankepiller. 6 måneder efter havde jeg taget 15 kg på igen.

Det har taget sin tid, men med mine efterfølgende uddannelser som personlig træner, kostvejleder og sundheds- og vægttabs- vane- og overspisningscoach har jeg lært at forstå, hvad det er, der sker med kroppen i forskellige stadier af et vægttabsforløb. Jeg ved, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer. Dermed siger jeg ikke, at der er en “opskrift” som virker for alle. Vi er alle sammen forskellige og derfor kan der ikke kun være én vej til et varigt vægttab. Derfor er det også vigtigt at lære af de tilbagefald, man ofte oplever i et vægttabsforløb. Lad være med at se det som fiasko! Se det som læring! Noget du har gjort, har sikkert fungeret for dig, men et eller andet fik dig ud af kurs. Kan du bruge det, der fungerede til at hjælpe dig ned ad en anden vej, som kan få dig i mål? Tag det gode med og efterlad det, som du ikke kan bruge.

Der er op og nedture i et hvert vægttab – det er ikke altid lige nemt. Men jeg vil hjælpe med at give dig de nødvendige værktøjer til at komme bedst muligt gennem hele forløbet. Og så står jeg til rådighed med ubegrænset e-mail eller telefon kommunikation, hvis du har brug for rådgivning, støtte eller blot en lille peptalk, når det er svært.

PRIS FOR 8 UGERS BOOTCAMP MED FOKUS PÅ VARIGT VÆGTTAB​

Skriv din beskrivelse
kr 4.000
  • 8 ugers vægttabsforløb med den samme lille gruppe (maks. 12 deltagere pr. hold)
  • 1 times individuel samtale i forbindelse med opstarten
  • 1 foredrag om vaneændringer (varighed ca. 1 time)
  • 1 foredrag om vaneændringer (varighed ca. 1 time)
  • 16 holdtræninger med den samme lille gruppe i privat fitnesscenter, hvor ingen andre er til stede mens I træner
  • Mulighed for at tilkøbe flere individuelle samtaler til særlig Kickstart Camp pris
  • Adgang til program, hvor din træner laver programmer, du kan træne hjemme i stuen eller i fitnesscenteret, hvis du ønsker dette. Efter endt forløb, har du adgang hertil i yderligere 8 uger
  • Lukket Facebook gruppe, hvor du kan kommunikere med din træner og andre i Body for Life fællesskabet, der også arbejder for et sundt vægttab.
  • Lukket Facebook gruppe med workouts du kan lave hjemme, hvis der er dage du ikke kan deltage (denne gruppe kan du være med i så længe du har lyst)
  • Ubegrænset kommunikation med jeres personlige træner på telefon og e-mail
  • Mulighed for at måle dine fremskridt med InBody kropsanalyse (Kun hvis du har lyst - og INGEN fællesvejninger!)

Vigtig info til dig der sidder og overvejer, om det skal være nu:

Som du måske har hørt, har der været en del snak omkring, at der formentlig vil blive lavet om på momsreglerne, så der fremover skal moms på træning.

Det er nu blevet vedtaget! Men den præcise dato for, hvornår det træder i kraft vides endnu ikke. Dette forløb vil dog formentlig være et af de sidste forløb, hvor du ikke betaler moms, da det formentlig vil blive i slutningen af sommeren / starten af efteråret.

Når der skal lægges moms på træning, vil det ikke blive en 25% prisstigning, da andre ting kan trækkes fra i forhold til nu. Men der vil komme en prisstigning, det vides bare endnu ikke, hvor stor den bliver.

Dette er gældende for hele branchen, ikke kun Body for Life!